Faner

19 maj 2014

Rubiks terning har 40 års jubilæum

Jeg ved ikke med jer andre, men at få alle seks sider af en Rubiks terning til at lykkes er et mirakel jeg endnu har til gode at opleve.
I dag fejrer den berømte terning 40 års fødselsdag, hvilket bl.a. Google har valgt at markere ved at lade en interaktiv Rubiks terning erstatte Googles eget logo på søgesiden (åbn en Googleside, tryk på terningen og løs puslespillet. Google tæller dine moves og når du er færdig kan du dele dit resultat på de sociale medier).

Men måske vil du hellere prøve kræfter med at designe din egen terning?
Her er to websider, som giver dig mulighed for at lave en interaktiv billed- eller tekstterning, som får sin egen unikke url-adresse og som du også kan dele via de sociale medier:

På websiden Imagecube kan du sætte billeder på terningen (klik på en side og vælg et billede fra dit drev).

Chrome Cube Lab - Type har lavet en tekstterning, som man selv kan vælge teksten til.

18 maj 2014

SpeakIt! - en gratis tekstoplæser til Google Chrome-browser


SpeakIt! er en smart lille applikation/udvidelse til brugere af Google Chrome-browseren. Applikationen kan downloades gratis i Chrome-webshoppen her.

Når SpeakIt! er downloadet lægger den sig automatisk som et diskret højtalerikon på din bogmærke/favorit-linie. Når du herefter markerer noget tekst på en webside og trykker på højtalerikonet vil du få læst teksten højt af en syntetisk stemme.
Som standard er applikationen opsat til at oplæse engelsk tekst, men dette kan nemt ændres til en dansk stemme ved at højreklikke på højtalerikonet > vælge "valgmuligheder" > trykke på knappen "Voice" og finde den ønskede oplæser, f.eks. "European danish female". Her kan du også indstille læsehastigheden.

Syntetiske stemmer lyder som det de er: syntetiske! Men for en ikke så øvet eller træt læser kan det sommetider være en stor støtte at få en svær eller lang tekst læst højt.

Applikationen kan hentes her.

17 maj 2014

Quill - Interaktive engelskopgaver med indbygget rettesystem

Jeg er lige faldet over Quill, som er et webbaseret, interaktivt engelskværktøj man kan bruge til træning af læsning, stavning, skrivning og engelsk grammatik. Sværhedsniveauet vil jeg umiddelbart bedømme svarende til ca. 6. kl. og opefter.
Man tilmelder sig som bruger og angiver om man er lærer eller elev. Læreren kan også oprette elevlogins og uddele en classcode, som eleverne skal bruge til at logge ind med.


Sådan fungerer værktøjet
Websiden tilbyder en flot samling af færdige opgaver, som læreren kan tildele hold eller individuelle elever. Opgaverne har en indbygget mulighed for differentiering, idet man selv kan afprøve opgaverne og vælge hvilke af dem man vil benytte med hvilke elever og i hvilken rækkefølge. Arbejdes der f.eks. med et bestemt grammatisk emne kan disse onlineopgaver være et fint supplement til øvrige materialer og måske ovenikøbet erstatte utallige løse opgaveark (og spare dig for en rum tid ved kopimaskinen).



Opgaverne, som kommer godt omkring forskellige grammatiske emner, består af en tekst med fejl, som eleverne skal læse og rette fejl i. Det foregår direkte i browseren og med tasterne. Øverst er det oplyst hvor mange fejl de skal finde. Når dette er gjort får de straks vist resultatet med farvemarkeringer og vejledninger til eventuelle fejl. Herefter generes automatisk en ny opgave, som repeterer/træner det emne der er fokus på. Her vises en sætning ad gangen. I hver sætning er et ord skiftet ud med nogle understregede valgmuligheder. Eleven skal nedenunder skrive hele sætningen med det ord, som han/hun mener er det korrekte. OBS! Det er også vigtigt at få tegnsætningen med. Det er tilladt at lave én fejl pr. sætning. Laver man to vises det rigtige svar og man sendes automatisk videre til næste sætning.

Når eleven logger sig ind kan han/hun se et overblik over de opgaver der er lavet (vist med en rød, gul eller grøn kasse) eller mangler at blive lavet (grå kasse). Farvekoderne giver eleven selv, men også  læreren, et godt overblik over hvad der mestres og hvad der skal arbejdes mere med.
Alle opgaver kan gentages så mange gange man ønsker, hvilket giver eleven mulighed for at få rettet op på sine fejl (og ændret de røde eller gule kasser til grønne)... og læreren kan tildele nye opgaver efterhånden som opgaverne bliver klaret.

Jeg vil helt sikkert hurtigst muligt afprøve dette spændende værktøj med mit engelskhold.

I finder værktøjet her.



14 maj 2014

SNAK-spillet, en interaktiv webside om det danske talesprog

 
 
"SNAK-spillet" er et gratis, interaktivt og webbaseret undervisningsmateriale for elever i overbygningen og gymnasiet. Materialet består af 7 onlinespil, der behandler temaerne "Sprogholdninger", "Samtalemekanismer", "Bandeord", "Sjusk", "Høflighed", "Sammentrækninger" og "Sociale medier"; et supplerende opgavehæfte i .pdf-format og en lærervejledning med forslag til hvordan materialet kan bruges.

I finder websiden her.

10 maj 2014

Når katastrofen rammer - se din egen by ramt af oversvømmelse

Næsten dagligt ser og hører vi i medierne om oversvømmelser rundt omkring i verden og alle de voldsomme følger af forurening og klimaforandringer rundt omkring i verden. Men ét er at høre om og se katastrofernes følger i fjernsynet, på tryg og sikker afstand af begivenhederne. Hvordan ville det mon opleves hvis en oversvømmelse ramte netop det område hvor DU og din familie bor?
Min bydel under vand
Rådhuspladsen, København, under vand
Det giver websiden "World Under Water" os muligheden for at opleve virtuelt.
Ved at indtaste sin adresse og trykke på "Search" får man et skræmmende billede (animeret og m/lyd) af sin egen bydel under vand.

Prøv det her.

Hvidstengruppen - Jeopardy-filmquiz fra Skolestuen

Hvis I skal se filmen "Hvidsten gruppen" kan I måske bruge Skolestuens interaktive Hvidstengruppen-filmquiz (Jeopardy-style), som med billeder og spørgsmål repeterer handlingen og nogle af omstændighederne omkring Hvidsten gruppens aktiviteter.
filmens hjemmeside kan I desuden finde en masse materialer (interviews, biografier, filmklip m.m.) samt et undervisningsmateriale om filmen lavet til elever på 7. klassetrin og opefter.

01 maj 2014

Danmark, EU og EU-valget 2014 - en samling af webressourcer

Hvad er det lige der skal stemmes om ved EU-valget d. 25. maj? Hvilke lande er med i EU og hvor ligger de? Hvem bestemmer hvad i EU og hvad betyder medlemsskabet for danskerne?
Disse og en masse andre spørgsmål kan I finde svar på med Skolestuens linksamling - Danmark og EU