Faner

27 marts 2011

Spil Sudoku med tal, bogstaver eller symboler

På websiden Jig Saw Doku findes et Sudoku-spil for børn, som kan spilles i tre forskellige varianter:
Med symboler

Med tal

Med bogstaver 
Spillet kan tilpasses efter ønske ved klik på knappen "Options". Vælg selv om du ønsker at spille på tid eller i eget tempo; sværhedsgrad; vælg spillepladens størrelse; vælg om de løse brikker skal være sorterede eller usorterede osv.
Tilpasningsmulighederne i Jig Saw Doku
Spillet kan pauses og ved klik på "Hint"-knappen kan du hente hjælp undervejs i form af en "Fix"-knap, som dukker op hvis hjælpefunktionen finder fejl i det du har lavet.
Prøv spillet her.

Internationalt, digitalt E-bogs-bibliotek

Søgeværktøjet i ICDL
På websitet International Childrens Digital Library kan I finde et stort udvalg af frit tilgængelige E-bøger for børn og teenagere på alverdens sprog (også dansk). Bøgerne er skannet ind og kan læses fra skærmen.

Sådan bruges søgeværktøjet:
Fra søgeværktøjets forside vælges det ønskede sprog i den orange bjælke eller en af de mange valgmuligheder for at indsnævre søgningen (de runde knapper), f.eks. nyeste bøger ("Recently added books", kapitelbøger ("Chapterbooks") eller bøger til bestemte aldersgrupper.
I det hvide felt i midten kommer så et udvalg frem man kan vælge imellem. Under hver bog står hvilke sprog den kan læses på. Klik på den ønskede bog og en oversigt over alle bogens sider kommer frem.

Eksempel på en åbnet bog
 Vælg side og start med at læse.
Man kan bladre i bogen, vælge sidevisning og størrelse ved hjælp af disse knapper.
I  finder e-bogs-biblioteketet her.

26 marts 2011

Ugen der gik... tilsat amerikansk hiphop


Til fag som engelsk, musik og samfundsfag på de lidt ældre klassetrin kan jeg anbefale jer at tage et kig på websitet Week in rap, som hver fredag udgiver en hiphop-video med en rap-tekst der omhandler ugens højaktuelle nyheder (i USA og globalt). Se videoeksemplet.
Alle websitets videoer kan downloades som wmv-fil, hvis man ønsker det, og teksten til ugens rap er tilgængelig fra forsiden.


Teksteksempel
 Besøg siden her.

20 marts 2011

Påskeliljer af papir og piberensere - Grib idéen!

Foråret vinder!!!
Her er et link til en god billedvejledning (på engelsk) udi kunsten at lave papir-påskeliljer. Idé og billede lånt på bloggen Alphamom.

19 marts 2011

Lav selv spil til PC og XBox med Kodu Game Lab - gratis program fra Microsoft

Hvis du har elever, som er nysgerrige på hvordan spil til PC og Xbox bygges op, skulle du måske overveje at afprøve Kodu Game Lab, som er et gratis software udviklet af Microsoft til fremstilling af video/PC-spil vel og mærke målrettet brugere med intet eller kun et begrænset kendskab til programmering.
Med Kodu Game Lab installeret på computeren kan eleverne på en nem og intuitiv måde få afprøvet deres egne evner som spiludviklere via en meget visuel tilgang, som hverken kræver de store engelskkundskaber eller indsigt i indviklet programmering-kodesprog. Her kan udvikles spil i alle sværhedsgrader (til brug på PC eller XBox) og med de mange indbyggede variationsmuligheder rummer softwaren masser af sjove udfordringer både til nybegynderen og den avancerede multimedie-nørd.


Kodus billedstærke brugerflade
Download programmet her.
Som supplement til programmet har Kodu Game Lab udviklet et engelsksproget undervisningsmateriale, som kan downloades her.
I tilgift kan du også finde en masse videovejledninger til brugen af programmet her.
Du kan desuden hente masser af Kodu-inspiration på Youtube.
Jeg har endnu ikke selv afprøvet programmet i min undervisning, men synes det ser utroligt spændende ud. Har du erfaringer med programmet er du meget velkommen til at dele ud af dit kendskab via kommentarfeltet.
I dette videoklip kan I få en god fornemmelse af hvordan det foregår.

Skolestuens links til interaktive spil og online-tekstværktøjer, som kan bruges i engelskundervisningen

Engelsk–træning på nettet
Jeg har samlet et digitalt ringbind med links til en masse forskellige (gratis) online-aktiviteter I måske også kan få glæde og gavn af i engelsktimerne.

15 marts 2011

Lav selv opgaveark i pdf-format til matematiktimerne med gratis online-værktøj

Så er der god hjælp at hente, hvis du mangler ekstraopgaver/opgaveark til matematikken.
På websitet Math-Aids kan du gratis vælge imellem et væld af forskellige opgavetyper > tilpasse opgaven til dine elevers niveau og behov > printe de færdige opgaver ud som pdf-filer (med retteark, hvis ønsket). Her er et eksempel på et færdigt opgaveark jeg har lavet med værktøjet:

Bemærk: Opgavens overskrift, navne-/dato-felt med m.m. står på engelsk, men du får mulighed for nederst på siden at tilføje en valgfri tekst på dansk. Dog kan værktøjet ikke skrive bogstaverne 'æ', 'ø' og 'å'

Sådan bruger du Math-Aids:

Først vælger du opgavekategori/emneområde her (i eksemplet her valgte jeg "Multiplication Worksheets") - klik på den ønskede kategori.

Dernæst vælger du opgavetypen (i eksemplet her valgte jeg "Multiplication Times Tables practice worksheets") - klik på den ønskede opgavetype.

Dernæst kan du tilpasse dit opgaveark på forskellige måder, f.eks. som jeg gjorde her:

Obs: I feltet "Memoline..." kan du skrive en kort instruktion til opgaven på dansk
Sæt flueben ved "Include answerpage" hvis du ønsker et medfølgende retteark.
Når du er færdig med at tilpasse opgaven klikker du på "Create it"-knappen
Nu åbnes det færdige opgaveark som en pdf-fil - klar til at blive gemt på computeren og/eller udskrevet!

14 marts 2011

Pengeautomaten #2 - Nye opgaver

Pengeautomaten2
 Så har jeg lavet nye opgaver til Pengeautomaten, som er et pengeregningspil udviklet til brug på Smartboard.
Denne gang er der 4 ark i dokumentet, 1 side med blandede regnearter (gange, plus og mius), 1 side med gange-stykker, 1 side med plus-stykker og 1 side med minus-stykker.
Du kan downloade de nye opgaver (Pengeautomaten #2) her.
Læs om hvordan Pengeautomaten bruges i indlægget her.
Skolestuens Pengekort
Du kan downloade Skolestuens Pengekort, som kan udskrives og lamineres, her.
Skolestuens øvrige Smartboard-materialer kan downloades her.

13 marts 2011

Lav Van Gogh-inspirerede solsikke-billeder - Grib idéen!

Maria, fra bloggen Kirkeby, har en masse gode og inspirerende billedvejledninger (DIY'er = Do it yourself) til forskellige projekter, hvoraf mange er rigtig velegnede til billedkunsttimerne. Blandt andet kan du finde fremgangsmåden til disse Van Gogh-inspirerede solsikke-billeder, og læse om/se billeder fra solsikke-projektet ført ud i praksis med en 0. klasse.

10 marts 2011

Spil Sten-Saks-Papir mod en computer online

Prøv et slag Sten-Saks-Papir mod en computer her.
Vælg fra starten om du vil spille imod en begynder-computer (Novice) eller en øvet (Veteran).

09 marts 2011

Lav orientalske lygter - Grib idéen!

Klik her og find en fin (engelsksproget) billedvejledning til hvordan I nemt kan lave gamle syltetøjsglas om til smukke, orientalske lysglas som disse.

06 marts 2011

Prøv Pengeautomaten - Skolestuens nye regnespil

Pengeautomaten er et spil jeg har lavet til brug på Smartboard. Målgruppen er i den aktuelle udgave ca. 3.-5. kl.trin samt specialundervisningen, men I er velkomne til at anvende spillet som skabelon og tilpasse indhold og sværhedsgrad efter ønske.

Sådan spilles Pengeautomaten:
Del klassen op i 2-4 hold. Holdene vælger på skift et bogstavfelt. Bag hvert bogstav gemmer sig en farvet cirkel med et regnestykke, som skal løses. Ved korrekt svar "udbetales" præmien, som kan være fra 1-6 kr., alt efter cirklens farve. Ved forkert svar går turen videre til næste hold. Holdet der har "tjent" flest penge når sidste stykke er regnet, vinder spillet.
Som "valuta" kan I f.eks. bruge bingobrikker, legepenge eller Skolestuens pengekort som kan downloades herfra og lamineres.

Pengeautomaten er uploadet til SMART Exchange Forum, og du kan gratis downloade spillet her.

Lidt sjov med at folde papir


En sjov lille udfordring til eleverne:
Hvor mange gange kan et stykke papir egentlig foldes til halvdelen af sin egen størrelse?
Prøv først og se videoen bagefter (evt. uden lyd)

05 marts 2011

My Fake Wall - Lær om at bruge sociale medier som Facebook


Eksempel på en Facebook-lookalike-side
My Fake Wall er et rigtig sjovt og gratis online-værktøj I kan bruge til at undersøge og lege med kommunikationsformerne i de moderne sociale medier. Med værktøjet kan man lave en Facebook-lookalike-side - som ligner en rigtig side på Facebook, men kun det! Den har altså ikke alle funktionerne, og kan ikke bruges til at kommunikere med som en rigtig Facebook-profil kan. Her er udelukkende tale om kopi/leg. Se dronninge-eksemplet jeg har lavet her.
I undervisningssammenhænge ser jeg dog mange spændende muligheder i værktøjet, hvis I arbejder med tekstanalyse. Her kan værktøjet f.eks. anvendes til visuelle bud på personkarakteristikker og personlige relationer, som I eksemplet Cindarella.
I kan også bruge værktøjet til at illustrere forskellige problematikker i forbindelse med brugen af sider som Facebook:  "Find 10 fejl"-øvelser vedrørende sikkerhed på nettet (hvilke oplysninger, billeder skal man ikke lægge på sin profil) eller mobning (sprog og omgangsformer - hvad er ok? Hvad er ikke ok?).

Sådan bruges værktøjet:
OBS! Sørg for at have de billeder du vil bruge klar og gemt på computeren inden du går i gang.
  • Opret dig som bruger (gratis) og log ind på siden
  • Klik på "Create a wall"
  • Tilføj profilbilleder ved at klikke på "Change profile pic" > vælg et billede fra computeren > beskær ("crop") billedet efter ønske ved at klikke og trække en ramme rundt om det ønskede område og klik på "Ok" - Hvis der herefter dukker en besked op om at billedet "loader" og ingenting sker, kan du bare klikke på "Opdater"-pilene (ikonet med de to grønne pile øverst på skærmens værktøjslinje)
  • Tilføj profiloplysninger ved at klikke på "Edit profile info"
  • Tilføj venner ved at klikke på "Add friends" > udfyld navn og øvrige oplysninger og vælg billeder som før
  • Tilføj poster ved at klikke på "add post" eller "Add photopost"
  • Tilføj kommentarer til de enkelte poster ved at klikke på "Comment" i den pågældende post
Prøv værktøjet her.

Test dine stavefærdigheder online hos Dansk Sprognævn


Vidste du at Dansk Sprognævn har en masse online-staveprøver? Her kan du teste dig selv i stavning og hurtigt blive en hel del klogere på hvornår der skal eller ikke skal være dobbeltkonsonant; hvornår 'd'et skal være der; nutids-'r'et... og alle de andre ting der kan drille os når vi skal stave os igennem tilværelsen.
Prøv stavetesterne her!

Skolestuens links til gratis undervisningsmaterialer til tyskundervisningen

Gratis materialer og links til Tysk–timerne

Her har jeg samlet et virtuelt ringbind med links til gratis undervisningsmaterialer (tekster, opgaveark, spil m.m.), som I måske kan få glæde af i tysktimerne derude.
Klik på ringbindet ovenfor, og vælg mellem fanerne.
PS: Tips om andre websites med gode online-ressourcer til tyskundervisningen er meget velkomne - smid en kommentar til dette indlæg eller send mig en mail. Så opdaterer jeg ringbindet løbende.  

02 marts 2011

Nyhedsformidling for børn

I en tid hvor naturkatastrofer, gidseldramaer og politiske uroligheder i ind- og udland nærmest vælter ud i hovedet på os fra alle nyhedskanaler, synes jeg det er på sin plads at fremhæve en rigtig god nyhed, som jeg tror kan få stor betydning både i hjemmene og på skolerne derude:


Kulturministeriet har netop indgået en medie-aftale med DR bl.a. om et forsøg med nyhedsformidling rettet mod børn. Læs Kulturministeriets pressemeddelelse om aftalen her.
Læs Børnerådets reaktion på aftalen her.