Faner

31 maj 2011

Interaktiv matematik-værktøjskasse til elektroniske tavler

Endnu et indlæg fra gemmerne:
Everyday Mathematics Etoolkit er en stor, interaktiv matematik-værktøjskasse, som gør det nemt at udnytte de elektroniske tavler i matematikundervisningen.
Værktøjskassen indeholder et stort udvalg af nyttige redskaber, som kan trækkes ind og ud af skærmbilledet og kombineres på kryds og tværs. Her blot nogle eksempler på funktioner I kan udføre:






I kan skrive, tegne og printe ud, samt vælge skabeloner og redskaber som kan flyttes, roteres og ændres i størrelse efter ønske.
Værktøjet indeholder desuden gode vejledninger (på engelsk) til alle redskaber.
I finder værktøjet her.

28 maj 2011

Instablogg - lav en engangs-blog

Har fundet et lille indlæg i arkivet med "kladder", som I får nu..., for jeg har glemt hvad jeg syntes jeg manglede at tilføje inden udgivelse:

Normalt, når man blogger eller opretter en hjemmeside, er det med formålet at have et sted hvor man løbende kan publicere artikler/billeder/videoer, som man ønsker at dele med andre på nettet.

Men hvis man nu har noget man gerne vil publicere på nettet uden nødvendigvis at skulle i gang med hele balladen med at oprette en blog eller hjemmeside til formålet (med al den tilhørende registrering og opsætning)... kan onlineværktøjet Instablogg være det perfekte redskab.


Editoren i Instablogg
 Med Instablogg kan du nemlig oprette et enkeltstående indlæg (med tekst, billeder osv.), som tildeles sin egen url-adresse når du gemmer det. Man kan også kalde det en engangs-blog... eller en blog/hjemmeside til kun 1 indlæg. Dette ene indlæg kan til gengæld være så langt du ønsker, redigeres så tit du vil og du vælger selv om indlægget skal være privat eller offentligt tilgængeligt.
De eneste oplysninger om dig selv du behøver at oplyse for at benytte dette værktøj, er din email-adresse, og dette er endda kun nødvendigt såfremt du ønsker at have muligheden for at redigere i indlægget.
Så snart du har lavet dit indlæg og trykket på "Save"-knappen, vil en tekst som denne dukke frem på skærmen:
Her får du oplyst to URL-adresser (=links). Den der står med grøn skrift er den du skal bruge, hvis du vil redigere dit indlæg, f.eks. rette i teksten, tilføje noget nyt eller slette indlægget. Den der står med blå skrift er den URL-adresse du kan give videre til andre, som du ønsker at dele det publicerede med.
Hvis du ønsker det og oplyser din mail-adresse kan du få tilsendt en email med disse to links i.
VIGTIGT! Glemmer eller mister du disse links har Instablogg ingen mulighed for at hjælpe dig med at finde indlægget igen, da man jo netop benytter værktøjet uden at registrere sig som bruger og derfor heller ikke får en konto man kan logge sig ind på. Skal I benytte værktøjet med elever som ikke har egen email-adresse, kan I vælge at benytte lærerens email-adresse. Dette kan også være en fordel, da læreren så har mulighed for at at lave en samlet oversigt med links til alle elevers indlæg.

Linket til et indlæg kan også deles med andre via f.eks. Facebook, Twitter eller indlejres på en blog/hjemmeside.

Hvad kan man bruge Instablogg til i en undervisningssammenhæng?
  • Værktøjet kan være en glimrende øve-platform til blog-mediet, da brugerfladen og funktionerne i værktøjets editor (arbejdsredskaberne) minder meget om dem man bruger hos andre blog-udbydere.
  • I kan bruge værktøjet til at præsentere tekster og billeder med, f.eks. om klassens udflugter, skolens idrætsdag eller lign. - og give et link til dem I ønsker at dele indlægget med, f.eks. elevernes familier.
  • I kan indsætte kopieret tekst fra Word-dokumenter i editoren, og værktøjet kan derfor også bruges til at vise sit skriftlige arbejde frem for klassen på elektroniske tavler.
  • En anderledes (og papirbesparende) måde at aflevere en stil på: Skriv en tekst om emnet "X" > opret et nyt indlæg på Instablogg > indsæt din tekst > gem og send linket til din lærer
  • Instablogg har en indbygget kommentar-funktion (som man kan vælge at slå til/fra ved oprettelsen af indlægget). Denne kan I benytte til at give skriftlig respons på hinandens indlæg. 
I finder værktøjet her.

Tilføjelse:
Ovenstående vigtige kommentar til indlægget er tikket ind fra Pernille, som ganske rigtigt påpeger at man ikke kan indsætte billeder direkte fra harddisk eller ekstern disk i en Instablogg. Tak til Pernille, for reminderen .
Mit bud på en teknisk forklaring på dette er at en Instablogg i sig selv kun eksisterer som data gemt på en netserver - en server som ikke har adgang til din harddisk og derfor ikke kan hente billeder derfra. Skoleintra, Picassa, Flickr, Windows Live, en blog, hjemmeside eller Facebook er alle eksempler på websteder du kan uploade billeder til.

Vil du vide hvordan man finder url-adressen på et billede (efter upload til nettet), har jeg lavet en lille vejledning i en Instablogg, som du finder her.

25 maj 2011

Omregning af måleenheder online

12 lb = 5,443 kg
19 Celcius = 66.200 Fahrenheit
150 inches = 3810 m
1 uge = 604800 sekunder

Tit og ofte - og ikke mindst når man færdes meget på nettet - kan man få brug for at omregne fra en måleenhed til en anden. Heldigvis gemmer nettet på masser af online-omregnere, som gør det pærelet for alle. Her er links til nogle af dem jeg foretrækker at benytte:

Converticious
Omregner temperatur, fylde, distance, data, vægt, areal, hastighed og tid.

Online omregner (med mulighed for at vælge dansk brugerflade)
Omregner afstand/længde, tryk, morse, vægt/masse, areal, energi/arbejde, bytes/bits, hastighed, tid, temperatur, effekt og volumen.

Conversion tool
Omregner længde, temperatur og vægt.


Sooeet
Omregner - udover alle de ovenfor nævnte måleenheder - en del andre nyttige ting, som f.eks. tøjstørrelser eller romertal.

22 maj 2011

Kombineret undervisning i farvelære, tegning og billedbehandling med SMART Notebook

Et næsten færdigskrevet indlæg fra gemmekassen:

Har længe gået og summet over hvordan jeg på en eller anden måde ku' kombinere noget almindelig farvelære til mine billedkunst-hold med noget kursus i anvendelse af tegne- og billedværktøjerne i SMART Notebook.

Det er der nu kommet Smartboard-aktiviteten Farvefabrikken ud af.

Farvefabrikken træner eleverne i at anvende SMARTboardets forskellige funktioner/værktøjer (tegning, farveskift, stregtykkelse, tekstbokse, farveudfyldning i figurer, flytning/rotering af objekter, ændring af objektstørrelse m.m.) - se eksemplet ovenfor.


Aktiviteten skærper samtidig opmærksomheden omkring farverne omkring os:
  • farvernes navne og forskellige nuancer/blandingsforhold
  • farvepræferencer - hvorfor er der nogle farver vi bedre kan lide end andre?
  • farvereferencer og symbolværdi - følelsesmæssige og kulturelt betingede associationer knyttet til bestemte farver

Der lægges ud med en planche om Johannes Ittens farvecirkel til en snak om farver, nuancer og farveblandinger. Denne del kan jo oplagt føre til lidt farveblanding i praksis med maling eller farvekridt.

Dernæst går det slag i slag med to aktivitetssider til hver af de 10 farver:
Grøn, gul, orange, rød, lyserød, lilla, blå, brun, sort og hvid.



På den ene slags aktivitetsside skal eleverne:
  1. samle en farvecollage ved at trække figurer og billeder op i rammerne med sort baggrund i. Billederne/figurerne er forsynet med en klon-funktion, således at man kan hente ligeså mange af dem man vil op i rammen, bare ved at trykke på dem med fingeren og flytte dem. De klonede objekter kan forstørres/formindskes og roteres efter ønske.
  2. I rammerne med hvid baggrund skal eleverne tegne med penneværktøjet og lære at ændre farve og stregtykkelse via egenskaber. (Vejledning i hvordan er illustreret på siden)


På den anden slags aktivitetsside skal eleverne:
  1. indsætte en tekstboks i rammens hvide felt og - med farvet skrift - forklare alt hvad de ved tilsammen om de respektive farver. Ved siden af rammen står nogle hjælpespørgsmål man kan tage udgangspunkt i.
  2. lære at skifte farve på figurer (her 6 cirkler) med forskellige nuancer af den pågældende farve. (Vejledning i hvordan er illustreret på siden)
Andre idéer til supplerende aktiviteter
Når der er opnået fortrolighed med Farvefabrikkens funktioner kan I evt. oprette nye sider i dokumentet og eksperimentere med at:


  • inddrage SMART-kameraet til at lave egne farvecollager med frihånds-farveudklip fra billedsøgning på nettet (se vejledning til kamerafunktionen i indlægget her.
  • ændre baggrunden (hel farve, gradueret eller mønstret fyld eller et billede som baggrund)
  • Tegn et abstrakt stregmønster i et Notebook-dokument.
    Tag et "foto" af tegningen med SMART-kameraet
    Indsæt "fotoet" i tegneprogrammet Paint og farvelæg felterne vha. malerspanden (her primær-farver)
    Farvelæg med Paint (her sekundær-farver)
  • bruge Smartboardet til at tegne enkle, abstrakte stregmønstre på kryds og tværs af en hel side > tage et "foto" af hele tegnefladen med SMART-kameraet > indsætte "fotoet" i f.eks. tegneprogrammet Paint mhp. gem/udskrift > farvelæg billedet med udvalgte farver fra farvecirklen.
I kan se/downloade Farvefabrikken her.

18 maj 2011

Kære læsere....

Skolestuen kommer desværre fortsat til at køre på lavblus et stykke tid, da andre vigtige ting må prioriteres. Sådan sætter livet og tiden jo sommetider sine irriterende, men nødvendige begrænsninger.

Heldigvis gemmer skufferne dog på en del endnu ikke udgivne/ ikke helt færdige indlæg, som jeg regner med at kunne trække lidt på inden så længe.

Så … hæææng på derude!

Hilsen
Eva

09 maj 2011

Et helt år... allerede??

... Tak til alle jer der læser med herinde; ... både "faste" og "løse". Jeg træder lige et lille skridt tilbage, trækker vejret, reflekterer og lader op. Imens er kommentarer til bloggens form, indhold eller andet naturligvis - som altid - meget velkomne.

Hilsen
Eva