Faner

22 januar 2015

The eClock - Lær klokken på engelsk med et interaktivt ur

Hvordan siger man hvad klokken er på engelsk?
The eClock er et interaktivt ur, hvor man selv kan flytte viserne og læse hvad klokken er. Ved siden af urskiven vises klokkeslættet med digitale tal. Man kan også vælge et ur med romertal. Uret er velegnet til interaktive tavler.


14 januar 2015

Træn lige og ulige tal med sjove onlinespil og apps

Skal I træne lige og ulige tal findes der sjove onlinespil og apps (og også et kortspil) at gøre det med. Jeg har samlet links til en række af dem på denne liste.

(Hvis du kender andre gode onlinespil eller apps, som mangler på listen, må du meget gerne smide en kommentar med et link under dette indlæg.)

11 januar 2015

Tonypa - 45 smågeniale tænkespil

Så har Skolestuen simpelthen forelsket sig igen!
Denne gang gælder det spilsamlingen Tonypa, som ikke ser ud af ret meget ved første øjekast, men gemmer på det reneste guld når man kigger nærmere efter.

45 onlinespil (flash) med mærkelige navne, som alle har det til fælles at de kan sætte hjernecellerne i sving... så det knaser og brager! Hvis man vil træne områder som strategisk og logisk tænkning og koncentration bliver man bestemt ikke skuffet her. Og så er der hverken blod, vold eller irriterende reklamer at blive forstyrret af.

Mine favoritspil lige nu er:


Find dine egne favoritter her.

04 januar 2015

Byg din egen billed-Sudoku online

Hvis man er blevet lidt træt af Sudoku'er med tal kan man lave sin egen billed-Sudoku på websiden Picture Sudoku.
Det er supernemt og resultatet kan blive rigtig flot, hvis du finder nogle gode billeder. Du skal bruge ni billeder, som har en url-adresse du kan kopiere og indsætte i Sudoku-værktøjet. Find billeder på websider eller evt. med en billedsøgning i Google.
(Klik på billedet herover eller her, hvis du vil prøve min Sudoku med bondegårdsdyr.)

Sådan laver man en billed-Sudoku (tryk på billederne herunder for en større visning):

Byg din egen billed-Sudoku her.