Faner

15 juni 2014

Næsten gået på sommerferie? Gå amok for sjov med monstre og insekter

Når sommerferien banker på og de sidste bøger er afleveret har alle fortjent lidt hygge og spas.
Smask insekterne inden de forsvinder ud af skærmen
Og dét bliver man bestemt ikke snydt for på den gakkede webside Bubols.
Her kan man kvase et mylder af insekter, der pisker rundt på skærmen (prøv det lige på en interaktiv tavle!!)..., når tiden løber ud kan man trykke på "Squashe some bugs" og nappe en ny runde.
Men man kan også bygge sit eget unikke Bubol-monster, som f.eks. mit monster, Umulia, som her ses i monstergalleriet yderst til venstre.
monsterbyggeren
I monsterbyggeren vælger man hoved, krop, øjne, ben osv. ved at trykke på ordene til man er tilfreds.
Man gemmer sit monster ved at give det et navn og oplyse en emailadresse og et password. Herefter kan man logge sig ind på siden og nappe en frisk nævekamp med et af de andre monstre, som er online. Har man lyst må man også gerne bygge flere monstre.
Umulia i nævekamp
Der kæmpes ved at bruge space-knappen til at slå med og venstrepilen til at blokere med. Og bare rolig.... selvom det måske kan lyde lige lovlig voldeligt og upædagogisk, så befinder vi os i et humoristisk tegneserieagtigt univers, fyldt med skøre lydeffekter og 100% frit for blod.
Det hele er kun for sjov... og det er sjovt... for alle!

Prøv det selv her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar