Faner

28 november 2012

Share my lesson - En international portal til deling af undervisningsmaterialer

I artiklen "Lærere kan hente og dele undervisning på international platform", skrevet af Pernille Aisinger i dag på Folkeskolen.dk, præsenteres den internationale webportal Share My Lesson, som er et deleforum for lærere fra hele verden der gerne vil dele egne eller låne andres undervisningsmaterialer.

Ved at oprette sig som bruger af sitet får man gratis adgang til at dele sine materialer med andre lærere samt til at downloade andres materialer fra websitets kæmpestore materiale-bibliotek.

Samlingen indeholder materialer i alle mulige formater (Word, PowerPoint, Excel, SMART Notebook og mange flere) lige til at downloade, evt. tilpasse og bruge i din undervisning.
Her er mange timer at spare for en travl lærer!

Her er en oversigt over de mange forskellige formater som kan uploades til eller downloades fra sitet:
Brugerfladen er på engelsk, og vil man uploade et materiale må man bruge de eksisterende kategorier, som er på engelsk, men din beskrivelse af materialet og titlen kan sagtens være på dansk. Det samme gælder de tags (søgeord) du måtte ønske at tilføje til dit materiale.
Når du er tilmeldt som bruger kan du gemme særligt gode materialer fra samlingen som dine favoritter, og du kan få overblik over og nem adgang til dine egne uploadede materialer ved at klikke på "My resources".

Bemærk: De materialer du downloader kan du selv redigere i som du vil og f.eks. vælge at oversætte til dansk eller tilføje nye sider.

Besøg websitet her.

Lav kreative statusopdateringer med Muzy

Med onlineværktøjet Muzy kan du bygge din egen blog og fylde den med billed- og tekst-collager, musikbeats, digital kunst og manipulerede fotos... altsammen noget du kan lave med blogværktøjets mange indbyggede applikationer (værktøjer).
For at lave en egentlig blog skal man registrere sig som bruger af sitet, men man kan også bare nøjes med at bruge applikationsværktøjerne til at "pimpe" sin Facebook eller Twitter lidt op i form af  statusopdateringer med et kreativt twist.
Det kræver ingen registrering eller login, men første gang du vil poste noget på din Facebook- eller Twitter, skal du lige give Muzy tilladelse til at connecte med din konto.

Her er eksempler på nogle af de forskellige ting du kan lave til din Muzy-blog eller til din Facebook-/Twitter-væg med værktøjerne i Muzy:

Byg et billede af farvede byggeklodser og objekter med app'en "Stackland"
Lav afstemninger om billeder med app'en "Versus"
App'en "Photocollage"
Del dine tanker med "Thoughts"
Fotocollager med "Photo Box"
Formede collager lavet med "Photo pile"
Og her ses en oversigt over de øvrige applikationer:
Der er lidt for enhver smag og mulighederne er mange. Brugerfladen er meget let at gå til og alle der er gamle nok til at leve deres halve liv på Facebook kan lege med.
Prøv det selv her.

26 november 2012

Ribbet - et gratis og sjovt fotoredigeringsværktøj

Onlineværktøjet Ribbet er et gratis fotoredigeringsværktøj, som alle kan bruge uden at registrere sig først. Værktøjet kan løse alle de mest almindelige fotoredigeringsopgaver som f.eks. beskæring, fjernelse af røde øjne eller ændring af billedstørrelse. Men værktøjet kan meget andet:

Før
Efter
Man kan forsyne sine fotos med alle mulige billedfiltre og indsætte rammer, cliparts fra galleriet, talebobler og tekst.
Med den gratis udgave af værktøjet kan man desuden lave billedcollager med op til 4 forskellige billeder.

De færdige billeder kan udskrives, downloades og gemmes på computeren, men man kan også vælge at tilknytte sin Facebook-konto og dele sine billeder med andre ad den vej.

Vil man gerne have adgang til endnu flere effekter, cliparts og redigeringsmuligheder samt mulighed for at redigere i sine billeder på et senere tidspunkt, kan man købe et medlemsskab, men jeg synes egentlig man kommer ganske langt med mulighederne i den gratis version.
Brugerfladen er ret nem at gå til selvom den er på engelsk og med lidt instruktion fra læreren vil jeg mene at værktøjet sagtens kan bruges af elever fra mellemtrinnet og opefter.

I finder værktøjet her.

25 november 2012

Hopping at the Avocado Condos - Sjovt tænkespil

Hoppin at the Avocado Condos er et ret underholdende, lille spil af typen "Peg, klik... og se så hvad der sker!"... Spillet egner sig både til brug på elektroniske tavler eller på PC.
Oppe på øverste etage i en ejendom befinder sig en mystisk kasse med et spørgsmålstegn på. Rundt omkring i og udenfor bygningen er der små tændstiksmænd, som gør noget forskelligt når man klikker på dem. Udover tændstiksmændene kan man klikke på alt hvad man ser, så snart markøren ændrer sig til en lille pegefinger, men pas på.... tændstiksmænd lever et farligt liv!
Prøv om I kan regne ud hvem eller hvad man skal klikke på, og i hvilken rækkefølge, for at få afsløret hvad der gemmer sig i den mystiske kasse.
PS: Havner man i en situation, hvor der ikke længere er noget man kan klikke på, kan man starte spillet om ved at klikke på pilesymbolet nederst i højre hjørne.
Prøv spillet her.

24 november 2012

My Vocabulary - interaktive aktiviteter til engelsk i overbygningen

My Vocabulary er et godt website at kende hvis du arbejder med engelsk i overbygningen eller gymnasiet, til træning af ordforråd, ordkendskab og tekstforståelse.
Her finder du forskellige interaktive aktiviteter/tests, som f.eks. Fill-in-the-Blanks og Wordsearch sorteret efter emner/temaer.
Bemærk: Resultatet af en Fill-in-the-Blanks-test kan emailes når man er færdig, f.eks. til læreren.

Herunder er en kort gennemgang af hvordan værktøjerne kan bruges - Klik på et af billederne for en større visning:





Besøg websitet her.

21 november 2012

Komma-kursus m.m. - Se Studieportalens videoer om dansk grammatik



I dette indlæg, skrevet af Lise fra bloggen IT i skolen, fandt jeg i dag et nyttigt tip om Studieportalens letforståelige videoer om forskellige grammatikregler og kendte "sprogfælder". Meget brugbare til danskundervisningen.
Se listen over alle videoerne her.

20 november 2012

Donér dine gamle mobiltelefoner... og støt et godt formål!

Hvis I er hurtige kan I netop nu i uge 47 lige nå at donere gamle mobiltelefoner (som alligevel bare ligger i skuffen og støver).
De indsamlede telefoner renses og sendes til Afrika, hvor de bl.a. kan bruges af hospitaler til at holde kontakt med patienter over længere afstande.
Indsamlingen er arrangeret af Børneulykkesfonden, og I kan læse deres pressemeddelelse om projektet og indleveringsstederne her.
Men skynd jer!

Lur lige dén!



Bragende god underholdning, lige til et godt grin... og måske... en snak om stopmotion, visuelle effekter og videoredigering, hvis vi også lige skal være lidt faglige :-)

Sig det med lamaer

Kan I se hvad der står her?
"Skolestuen".... skrevet med.... ja, lamaer!

På websitet Llama Font kan man skrive ord (minus dem med 'æ', 'ø' eller 'å' i) og straks se sit ord skrevet med smidige lamaer.
Tosset..., men også lidt sjovt!
Måske kan værktøjets bruges som et sjovt indlæg eller til repetition af nye gloser i den tidlige engelskundervisning

14 november 2012

Farve-tipning - Grib idéen!

Er der tid og plads til en lille hygge-konkurrence, kan I prøve dette farve-lykkehjul på computer eller elektronisk tavle.
Her vælges først hvor mange gange hjulet skal drejes, f.eks. 10 omgange, og derefter trykkes på Go-knappen, og hjulet går i gang og stopper igen 10 gange. I farvefelterne under hjulet optælles automatisk hvor mange gange hjulet lander på de forskellige farver.
Lad eleverne skrive deres egne bud på hvordan farverne vil fordele sig, inden hjulet sættes i gang.
Hvem kan tippe en 10'er?

07 november 2012

God dansk blog om billedkunst - find masser af sjove idéer!

Mangler du gode idéer til din billedkunstundervisning?
Kig forbi billedkunstlærer Tatjana Knudsens blog om billedkunst - Her finder du metervis af idéer!

04 november 2012

Skriv online-dagbøger med ikoner

Onlineværktøjet Daileez er et gratis dagbogsværktøj, som giver dig mulighed for at føre en kortfattet online-dagbog (helt privat eller offentligt tilgængelig) suppleret med små ikoner, som visualiserer oplevelsen af de enkelte dage. Til dagens tekst har man 255 anslag til sin rådighed og udvalget af ikoner er ikke så stort, men dækker dog de væsentligste områder.
Med værktøjet kan man f.eks. følge vejret, sit humørs svingninger, sin søvn eller sin vægt gennem en måned eller gennem året. Man kan også se statistiske infografikker med gennemsnittet af alle Daileez-brugeres valg af ikoner og sammenligne dem med sine egne ikoner.
Man vælger helt selv hvor mange (og hvilke) oplysninger man ønsker at indtaste samt om man ønsker at dele sine dagbogsnotater og ikoner med andre via Facebook og/eller Twitter.
OBS! Man skal være over 15 år for at bruge værktøjet.

I en undervisningssammenhæng kan værktøjet f.eks. bruges i aktiviteter med dagbogsformen som genre (og i dette tilfælde en visuel kommunikationsform), eller anvendes til arbejde med statistik eller procentangivelser.

Her er en kort billedvejledning til brugen af værktøjet:



I finder værktøjet her.