Når jeg underviser i Dansk som andetsprog oplever jeg ofte at eleverne virkelig kæmper med udtalen af de danske vokaler...., og det forstår jeg godt.
Korte og lange lyde blander sig på kryds og tværs... og lige når man tror man har lært at sige 'e' som i "elevator", så møder man et andet ord hvor 'e' pludselig skal udtales som et 'ø' eller 'å'.
For at hjælpe mine elever lidt på vej har jeg lavet en interaktiv bog - Danske vokaler - med lyd og en masse ord-eksempler, der gennemgår vokalernes forskellige udtaler.
(Jeg håber i hvert fald at jeg har fået allesammen med.)
Hver vokal har fået sin egen side med bogstavbilleder og ord man kan trykke på og høre. Man bladrer i bogen ved at trykke i nederste højre hjørne.
På sidste side i bogen kan man finde eksempler på ord, hvor samme vokal optræder flere gange, men udtales forskelligt.
I kan finde bogen på Dansktid (under fanen "Udtale") eller ved at trykke her.