Faner

10 marts 2011

Spil Sten-Saks-Papir mod en computer online

Prøv et slag Sten-Saks-Papir mod en computer her.
Vælg fra starten om du vil spille imod en begynder-computer (Novice) eller en øvet (Veteran).

09 marts 2011

Lav orientalske lygter - Grib idéen!

Klik her og find en fin (engelsksproget) billedvejledning til hvordan I nemt kan lave gamle syltetøjsglas om til smukke, orientalske lysglas som disse.

06 marts 2011

Prøv Pengeautomaten - Skolestuens nye regnespil

Pengeautomaten er et spil jeg har lavet til brug på Smartboard. Målgruppen er i den aktuelle udgave ca. 3.-5. kl.trin samt specialundervisningen, men I er velkomne til at anvende spillet som skabelon og tilpasse indhold og sværhedsgrad efter ønske.

Sådan spilles Pengeautomaten:
Del klassen op i 2-4 hold. Holdene vælger på skift et bogstavfelt. Bag hvert bogstav gemmer sig en farvet cirkel med et regnestykke, som skal løses. Ved korrekt svar "udbetales" præmien, som kan være fra 1-6 kr., alt efter cirklens farve. Ved forkert svar går turen videre til næste hold. Holdet der har "tjent" flest penge når sidste stykke er regnet, vinder spillet.
Som "valuta" kan I f.eks. bruge bingobrikker, legepenge eller Skolestuens pengekort som kan downloades herfra og lamineres.

Pengeautomaten er uploadet til SMART Exchange Forum, og du kan gratis downloade spillet her.

Lidt sjov med at folde papir


En sjov lille udfordring til eleverne:
Hvor mange gange kan et stykke papir egentlig foldes til halvdelen af sin egen størrelse?
Prøv først og se videoen bagefter (evt. uden lyd)

05 marts 2011

My Fake Wall - Lær om at bruge sociale medier som Facebook


Eksempel på en Facebook-lookalike-side
My Fake Wall er et rigtig sjovt og gratis online-værktøj I kan bruge til at undersøge og lege med kommunikationsformerne i de moderne sociale medier. Med værktøjet kan man lave en Facebook-lookalike-side - som ligner en rigtig side på Facebook, men kun det! Den har altså ikke alle funktionerne, og kan ikke bruges til at kommunikere med som en rigtig Facebook-profil kan. Her er udelukkende tale om kopi/leg. Se dronninge-eksemplet jeg har lavet her.
I undervisningssammenhænge ser jeg dog mange spændende muligheder i værktøjet, hvis I arbejder med tekstanalyse. Her kan værktøjet f.eks. anvendes til visuelle bud på personkarakteristikker og personlige relationer, som I eksemplet Cindarella.
I kan også bruge værktøjet til at illustrere forskellige problematikker i forbindelse med brugen af sider som Facebook:  "Find 10 fejl"-øvelser vedrørende sikkerhed på nettet (hvilke oplysninger, billeder skal man ikke lægge på sin profil) eller mobning (sprog og omgangsformer - hvad er ok? Hvad er ikke ok?).

Sådan bruges værktøjet:
OBS! Sørg for at have de billeder du vil bruge klar og gemt på computeren inden du går i gang.
  • Opret dig som bruger (gratis) og log ind på siden
  • Klik på "Create a wall"
  • Tilføj profilbilleder ved at klikke på "Change profile pic" > vælg et billede fra computeren > beskær ("crop") billedet efter ønske ved at klikke og trække en ramme rundt om det ønskede område og klik på "Ok" - Hvis der herefter dukker en besked op om at billedet "loader" og ingenting sker, kan du bare klikke på "Opdater"-pilene (ikonet med de to grønne pile øverst på skærmens værktøjslinje)
  • Tilføj profiloplysninger ved at klikke på "Edit profile info"
  • Tilføj venner ved at klikke på "Add friends" > udfyld navn og øvrige oplysninger og vælg billeder som før
  • Tilføj poster ved at klikke på "add post" eller "Add photopost"
  • Tilføj kommentarer til de enkelte poster ved at klikke på "Comment" i den pågældende post
Prøv værktøjet her.

Test dine stavefærdigheder online hos Dansk Sprognævn


Vidste du at Dansk Sprognævn har en masse online-staveprøver? Her kan du teste dig selv i stavning og hurtigt blive en hel del klogere på hvornår der skal eller ikke skal være dobbeltkonsonant; hvornår 'd'et skal være der; nutids-'r'et... og alle de andre ting der kan drille os når vi skal stave os igennem tilværelsen.
Prøv stavetesterne her!

Skolestuens links til gratis undervisningsmaterialer til tyskundervisningen

Gratis materialer og links til Tysk–timerne

Her har jeg samlet et virtuelt ringbind med links til gratis undervisningsmaterialer (tekster, opgaveark, spil m.m.), som I måske kan få glæde af i tysktimerne derude.
Klik på ringbindet ovenfor, og vælg mellem fanerne.
PS: Tips om andre websites med gode online-ressourcer til tyskundervisningen er meget velkomne - smid en kommentar til dette indlæg eller send mig en mail. Så opdaterer jeg ringbindet løbende.  

02 marts 2011

Nyhedsformidling for børn

I en tid hvor naturkatastrofer, gidseldramaer og politiske uroligheder i ind- og udland nærmest vælter ud i hovedet på os fra alle nyhedskanaler, synes jeg det er på sin plads at fremhæve en rigtig god nyhed, som jeg tror kan få stor betydning både i hjemmene og på skolerne derude:


Kulturministeriet har netop indgået en medie-aftale med DR bl.a. om et forsøg med nyhedsformidling rettet mod børn. Læs Kulturministeriets pressemeddelelse om aftalen her.
Læs Børnerådets reaktion på aftalen her.