Faner

10 november 2011

Gratis billeder til din undervisning


Du og dine elever kan - på websitet WP Clipart - finde en stor samling af undervisningsrelevante tegninger og fotografier, som I frit må bruge løs af uden at skulle søge om tilladelse først. Billedsamlingen er overskueligt sortereret i 48 kategorier og underkategorier.

07 november 2011

Lær at lave en interaktiv julekalender til SMARTboardet

Nu nærmer december sig med hastige skridt..., men det kan måske stadig nås at fremstille en interaktiv julekalender til SMARTboard-tavlerne. I kan i hvert fald finde en vejledning til hvordan det kan gøres i dette indlæg.

01 november 2011

Besøg SMARTboardskolen - en udløber af Skolestuen

Til alle jer der bruger SMARTboard tavler

Er du ny bruger af SMARTboardtavler eller vil du gerne lære mere/nyt om hvordan tavlens mange redskaber og muligheder kan udnyttes i din undervisning?
Så besøg min nye blog på adressen: http://www.smartboardskolen.blogspot.com/



Bloggen, som stadig er under opbygning, er tænkt som en web-manual, der både indeholder hjælp til de helt basale funktioner/værktøjer samt vejledninger til hvordan den lidt mere øvede bruger kan fremstille sine egne interaktive undervisningsmaterialer med programmet SMART Notebook.

Her på Skolestuen vil jeg fortsat fortælle om og smide links til de SMARTboard-aktiviteter jeg uploader til fri afbenyttelse på SMART Exchanges deleforum, mens alle indlæg med SMARTboard-vejledninger og gør-det-selv-tips fremover vil være at finde på SMARTboardskolen.
PS: Alle tidligere indlæg i SMARTboard-kategorien er rykket med over på den nye blog, så alt vedr. brugen af SMARTboard nu er samlet dér. 

28 oktober 2011

Det magiske papir - Træn bøjning af danske navneord

(linket til denne aktivitet drillede i første omgang, men nu skulle det meget gerne virke igen!)

Endnu et dyk i gemmerne og jeg har fundet og uploadet en af mine dansk grammatik-aktiviteter, som I andre måske også kan få glæde af.
I kan øve jer i at bøje danske navneord i ubestemt og bestemt entals- og flertalsform med SMARTboard-aktiviteten Det magiske papir, som kan afprøves og downloades her.

Dokumentet indeholder 3 forskellige aktiviteter:
"Det magiske papir", hvor ord skal bøjes i en bestemt form, hvorefter ordene trækkes ind på det magiske papir så den korrekte bøjningsform afsløres.
"Udfyld de tomme pladser i skemaet" - en udfyldningsopgave, som også kan printes ud som et opgaveark.
"Munden fuld" - tøm munden for bøjede navneord ved at trække dem hen til den bøjningsform hvor de hører hjemme.

24 oktober 2011

Stavemaskinen - en staveleg på tavlen

Stavemaskinen er en stave-aktivitet jeg har lavet til brug på SMARTboardtavler, elektroniske tavler eller PC'er. Her gælder det om at danne flest mulige ord med et givet antal bogstaver, ved at trække bogstavbrikker ned på de tomme felter i et skema. Ordene skal kun stå i vandret retning, og ligesom i kryds-og-tværs'er skal der indsættes et sort felt mellem hvert ord.
Eleverne kan skiftes til at gå til tavlen og prøve at danne et ord. Se om I i fællesskab kan få alle (eller næsten alle) felterne fyldt op, som her:
Aktiviteten kan prøves/downlaodes her.

22 oktober 2011

Picfull - Leg med billedfiltre online

Med online-billedredigerings-værktøjet Picfull kan du nemt, gratis og uden at skulle registrere dig som bruger, lægge flotte filtre på dine billeder.

Her kan du se hvor nemt værktøjet er at bruge:
Du finder værktøjet her.

21 oktober 2011

Tema: Parafraser - Se Remake-serien



På kulturbloggen Booooooom kan du følge en stadigt voksende serie af moderne remakes/parafraser af kendte kunstværker. Her er bare nogle få eksempler - se hele serien her.
En sjov idé at blive inspireret af, hvis I skal arbejde med parafraser.

20 oktober 2011

Gæt en lyd!

Èt er at genkende en lyd fra hverdagen; noget andet er at skulle forklare hvad lyden kaldes, hvor den stammer fra osv.
SMARTboard-aktiviteten Gæt en lyd! er en lytte- og samtaleøvelse lavet til elever med  kommunikative vanskeligheder, men kan bruges af alle. Opgaven går i al sin enkelhed ud på at eleven trykker på en af de 18 knapper og herefter fortæller/skriver hvilken lyd der høres (husk at skrue op for lyden på tavlen eller pc'en!)
Aktiviteten kan anvendes på alle klassetrin og i alle fag hvor ordforråd og samtale skal trænes.

Du kan afprøve/downloade aktiviteten her.