Faner

06 marts 2011

Prøv Pengeautomaten - Skolestuens nye regnespil

Pengeautomaten er et spil jeg har lavet til brug på Smartboard. Målgruppen er i den aktuelle udgave ca. 3.-5. kl.trin samt specialundervisningen, men I er velkomne til at anvende spillet som skabelon og tilpasse indhold og sværhedsgrad efter ønske.

Sådan spilles Pengeautomaten:
Del klassen op i 2-4 hold. Holdene vælger på skift et bogstavfelt. Bag hvert bogstav gemmer sig en farvet cirkel med et regnestykke, som skal løses. Ved korrekt svar "udbetales" præmien, som kan være fra 1-6 kr., alt efter cirklens farve. Ved forkert svar går turen videre til næste hold. Holdet der har "tjent" flest penge når sidste stykke er regnet, vinder spillet.
Som "valuta" kan I f.eks. bruge bingobrikker, legepenge eller Skolestuens pengekort som kan downloades herfra og lamineres.

Pengeautomaten er uploadet til SMART Exchange Forum, og du kan gratis downloade spillet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar