Faner

19 oktober 2012

Lav selv interaktive tekstopgaver med onlineværktøjet Textivate

Jeg fik for nylig et rigtig godt tip (tak til Allan Ramsby) om tekstværktøjet Textivate.
Med dette meget nyttige, brugervenlige og i det hele taget ret geniale værktøj kan du nemt og hurtigt fremstille en interaktiv opgave (til brug på elektronisk tavle eller computere), som giver eleverne mulighed for at arbejde med en udvalgt tekst/tekstpassage på flere forskellige måder.

Textivate er virkelig et scoop af et værktøj fordi det kan bruges i mange forskellige fag og er så nemt at anvende at eleverne også selv vil kunne bruge det til fremstilling af opgaver.
Det kræver ingen registrering at benytte værktøjet, med mindre man ønsker muligheden for at gemme sine opgaver, redigere i dem og evt. vil dele dem med andre via et link.
Det er til gengæld nemt og helt gratis at blive registreret bruger, så jeg vil anbefale at det er det første man gør, når man starter med at benytte værktøjet.

I følgende billedvejledning forklarer jeg hvordan man registrerer sig som bruger, hvordan værktøjet bruges og fortæller om de forskellige opgavetyper du kan lave med det:
(Obs! tryk på et af billederne for større billedvisning)







Tekstpassagen, som er anvendt i det viste eksempel er lånt her.
Du finder værktøjet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar