Faner

Om Skolestuen


Denne blog henvender sig til undervisere og andre nysgerrige, som også elsker nettet og alle de spændende vinkler, det kan bidrage med i undervisningen.

Bloggen handler primært om gratis webressourcer og mulighederne for inddragelse af disse i undervisningen, men indeholder også masser af links til undervisningsrelevante websteder med fokus på andre ting end det IT-faglige.

Jeg arbejder selv som lærer inden for specialundervisningen, hvor jeg underviser unge og voksne med forskellige former for fysiske og psykiske vanskeligheder. Herudover har jeg en stor interesse for at udvikle (især interaktive og digitale) undervisningsmaterialer, som jeg gerne deler med alle interesserede.

Mit mål med bloggen er at formidle og udveksle viden, idéer og inspiration. Du er derfor altid meget velkommen til at kommentere på de enkelte indlæg, stille spørgsmål, efterlyse indlæg om specifikke emner osv., ligesom jeg også vil blive glad for tips om andre gode internetsider eller om eventuelle inaktive links, hvis du skulle støde på dem i nogle af de ældre indlæg.

Du kan altid kontakte mig på mail (eva.csv@gmail.com) eller via følgende kontaktformular:
Dit navn:
Din mailadresse: *
Din besked: *

Du kan følge mine andre aktiviteter på nettet her:

Skolestuen på Facebook

Skolestuen på Twitter

Skolestuen på Pinterest

Skolestuen på Livebinder

Smartboardskolen

Dansktid

Engelsktid

Pausetid

Eva Strandberg

Skolestuens materialer

Skolestuen på Bloglovin'


Med venlig hilsen
Eva Strandberg
eva.csv@gmail.com.

11 kommentarer:

  1. Hej
    For 3 år siden havde jeg stor fornøjelse af de oplæsningsbøger, der lå på skolestuen. Det var bla bøger som Torkild Tyran og waldo får en ven osv.
    Nu kan jeg ikke fi dem, kan du sige om de stadig ligger et sted, som jeg ikkehar finde?
    På forhånd tak

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elisabeth.
      Tak for din hilsen :-)
      Jeg tror det må være dette indlæg du tænker på: http://www.skolestuen.dk/2011/09/gratis-e-bger-til-de-yngste.html

      Måske er der også noget du kan bruge i dette indlæg: http://www.skolestuen.dk/2013/09/gratis-danske-ls-let-e-bger-for-brn.html

      Venlig hilsen
      Eva
      Skolestuen

      Slet
    2. PS: Du kan kopiere url-adressen og indsætte den i din browser for at åbne indlægget

      Slet
  2. Hej Eva, ved du hvor man kan finde undervisningsmaterialer til dansk undervisning af udlændinge, som starter helt fra bunder og hvor nogen end ikke taler engelsk??
    <hilsen Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe
      Hvis det er gratis online-materialer du efterlyser kan jeg varmt anbefale Emu Lexin Billedordbogen http://lexin-billedtema.emu.dk/billedtema/sprog/dansk.html, som er en interaktiv billedordbog, hvor man kan klikke billeder og høre ord på dansk og samtidig sammenligne/høre ordene på andre sprog, f.eks. modersmålet. Jeg har samlet links til andre onlineressourcer på min blog www.dansktid.blogspot.dk.
      Endelig er jeg selv lige stødt på websiden Lernu! http://da.lernu.net/index.php, som egentlig er en sprogside laver til folk som bruger/vil lære sproget Esperanto. Ved at oprette sig som bruger (gratis) får man bl.a. adgang til en billedordbog, som indeholder en stor samling af billedplancher, som sagtens kan bruges til ordforrådstræning i andetsprogsundervisning.

      Håber du kan bruge noget af det.

      Hilsen Eva

      Slet
  3. Hej Eva. Jeg nogle elever der har lavet en Jeoperdy, de kan ikke huske deres login m.v Er det muligt at finde den?

    Vh. Susie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susie
      Det er altid superærgerligt når sådan noget sker, men også et godt eksempel på hvor vigtigt det er at holde styr på sine brugerprofil-oplysninger. Prøv at kontakte supporten på den webside, som I har lavet quizzen hos. Måske kan de hjælpe jer med at finde adgangskoderne hvis I kan oplyse en emailadresse.
      Der kommer i øvrigt som regel en bekræftelsesmail, når man har registreret sig som bruger af div. online-tools. Sommetider står brugernavn og adg.kode i den mail.

      Håber det lykkes!
      Vh. Eva

      Slet
  4. Hej, jeg har lige opdaget Skolestuen, men kan ikke få lov at åbne de enkelte programmer. Jeg får at vide min google konto ikke giver adgang. Hvad gør jeg? Via facebook går det ok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jens
      Jeg er ikke helt klar over hvad du mener med "programmer"...?! Skolestuen er en almindelig blog, som alle burde kunne læse uanset om de har en Google-konto. Jeg har ikke før hørt om at det skulle give problemer. Kan du prøve at forklare om du får beskeden når du klikker et bestemt sted... på forsiden, i et blogindlæg... eller hvordan?!

      Slet
    2. Har samme problem. Når man er i Google Crome og er logget ind med sit google login, får man beskeden "Din nuværende konto (xxxxxxx@gmail.com) har ikke adgang til at se denne side.
      Klik på her for at logge ud og skifte konto". Har ingen problemer med Internet Explorer.

      Slet
    3. Jeg har nu sendt en forespørgsel om problemet til et hjælpeforum og håber at et eller andet klogt hoved derude kan hjælpe med at få opklaret og løst problemet.

      Slet