Faner

13 november 2010

Travlhed i køkkenet

I onlinespillet Chief training 2 kan I træne hurtighed og præcision (= få bedre styr på musen).
I skal som kok arbejde jer igennem 5 forskellige prøver, og jeres resultater i de 5 dicipliner vurderes til sidst af kokken, som tildeler jer et kokkeniveau. Som i et rigtigt restaurantkøkken går det forrygende stærkt og spillet er en udfordring for både koncentration, stresstærskel og adrenalinniveauet.
Instruktionerne er kortfattede, men på engelsk, så her kommer en quickguide til de 5 forskellige dicipliner:

1) I første bane skal du trykke på start og herefter klikke på "Click"-knappen under ilden så hurtigt og så mange gange du overhovedet kan inden tiden løber ud.
2) I anden bane skal du i haven og samle kålhoveder. Klik på de lysegrønne kålhoveder så hurtigt du kan.
3) I bane 3 gælder det om at klikke på de 5 krabber så hurtigt du kan - Pas på, de bevæger sig!

4) I fjerde bane skal du blande vin. Det gøres ved at klikke på den grå "shaker" og holde musetasten nede mens du trækker den fra side til side (forbi de to stiplede streger) så mange gange du kan nå, inden tiden løber ud.
5) I bane 5 gælder det om at trække de 5 stykker mad over i frituregryden så hurtigt som muligt - Klik, hold musetasten ned og træk.

Nu har du gennemført alle 5 prøver - klik på knappen "Final results" for at se din score.

Over kokkens kokkehue kan du se hvilket kokkeniveau du har opnået. Klik på knappen "Reply" hvis du vil prøve at forbedre dit niveau.
Har du fået mod på en tur i køkkenet kan du finde spillet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar