Faner

18 juli 2011

Lær sprog ved hjælp af sangtekster

På websitet Lyricsgaps kan man online-træne 10 forskellige sprog (engelsk, spansk, fransk, tysk, portugisisk, italiensk, japansk, russisk, græsk og hollandsk) ved at udfylde de tomme felter i kendte sangtekster.

Sådan bruges Lyricsgaps:
  1. Vælg sprog > vælg en sang. (Brug evt. søgefeltet)
  2. Vælg derefter niveau/sværhedsgrad:
    a) Karaoke (simpel tekst lige til at udskrive)
    b) Beginners (åbn "rullegardin" med valgmuligheder ved hvert tomme felt i teksten)
    c) Intermediates (let øvede - udfyld tekstens tomme felter)
    d) Experts (for de meget øvede - betudeligt flere tomme felter at udfylde)
  3. Tryk på knappen "Score" når alle felter er udfyldt og se dit resultat
  4. Tryk på knappen "Reset", hvis du vil prøve igen.


Eksempel: Beginners

Eksempel: Intermediates

Eksempel: Experts
Scoreknappen
Hvis man opretter sig som bruger af siden - gratis - kan man få øvelserne på print (.pdf-format).
Værktøjet byder desuden på en ekstra lille finesse: Dobbeltklik på et hvilket som helst ord i teksten og en boks åbnes med en eller flere definitioner på det valgte ord.
Afhængigt af hvor svær man ønsker at øvelsen skal være kan man vælge at starte eller slutte med at se den tilhørende musikvideo (fra Youtube), som følger med når man vælger sang.
God fornøjelse!

I finder sangtekst-værktøjet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar