Faner

22 februar 2015

Early Learning HQ - en skatkiste med gratis materialer til indskoling og mellemtrin

Når tiden, kræfterne, opfindsomheden eller de kreative evner ikke altid rækker til findes der heldigvis mange portaler rundt omkring på nettet, som gerne og gratis deler idéer og materialer.

En af dem jeg særligt gerne vil fremhæve er den engelske webside Early Learning HQ, som ikke alene deler en enorm samling af færdige, lækre og flotte materialer lige til at downloade og udskrive, men også har gjort en del af dem redigerbare. Dvs. at de kan downloades som Word-filer og tilpasses med din egen tekst i tekstfelterne.
Du kan altså lave nogle rigtig flotte opgavesider, plancher eller andre materialer uden at skulle tænke på opsætning, billeder eller anden grafik. Kun tilføje overskrifter eller anden tekst.


Og ikke nok med det....! Alle ressourcerne er tænkt sammen i temaer, så skal I lave et forløb om et eventyr eller et emne om kroppen, dyr i junglen, pirater eller noget helt femte, så ligger der en bunke lækre grafiske ting og sager, som kan udskrives... og i nogle tilfælde tilpasses til danske elever.

Blandt materialerne finder man bl.a. flash cards, baggrundsbilleder, matematik- og engelskopgaver, masker, figurer til dukketeater, billedkort til genfortælling af historier, billedplancher, skabeloner, idéer til aktiviteter/lege og meget mere.

Selvom sidens navn er engelsk er der masser af materialerne, som sagtens kan bruges i dansktimerne også. Og bedst af alt... det hele er gratis.

Besøg siden her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar