Skal I arbejde med pengeforståelse kan I måske bruge opgaven "Hvilke mønter kan jeg bruge?", som jeg har lavet til Smartboard i programmet Notebook.
Den bruges ved at man først skriver nogle beløb/priser i kolonnen yderst til højre. Herefter skal eleverne til tavlen og med fingeren trække det ønskede antal mønter fra kolonnen i venstre side ind foran lighedstegnene, så de rigtige beløb dannes, se eksemplet.
Opgaven er lagt ind på deleforummet Smart Exchange, hvorfra I er velkomne til at downloade den og bruge den.
PS: Mønterne i den gule kolonne er låst fast, men har fået tildelt funktionen "uendelig kloning" (marker > højreklik > uendelig kloning) - en funktion, som kan være ganske nyttig at kende når man laver Smartboard-materialer!
I kan downloade opgaven her.
10 oktober 2010
Lav jeres egne talende avatars med Voki
Get a Voki now! Tryk på den sorte pil-knap og hør pigen tale! - Læg også mærke til at pigen følger musemarkøren med øjnene, hvis du fører den hen over billedet.
I kan lave jeres egne animerede, talende avatars med onlineværktøjet "Voki". Der ligger en sjov udfordring i at forsøge at komme tættest muligt på en vellignende, virtuel udgave af sig selv. Men man kan også (som i eksemplet her) bare digte løs. Brugerfladen i Voki er på engelsk, men med en lille demonstration først, vil elever fra mellemtrinnet og opefter sagtens kunne bruge værktøjet.
Sådan laver du en avatar i Voki:
1)
Vælg ansigt, tøj, tilbehør, baggrund samt farven på den ramme du ønsker rundt om din figur.
Nogle af tingene kan tilpasses/ændres med værktøjerne lige under billedet af din avatar.
Du kan også bare vælge at trykke på terningen og værktøjet foreslår en avatar. Klik på terningen igen, og der kommer nye forslag.
2)
Stemmen kan du enten selv indtale vha. mikrofon, eller du kan skrive en tekst (på dansk), og vælge en af oplæser-stemmerne. (Husk også at vælge sprog - ellers kommer det nok til at lyde lidt mærkeligt!)
3)
For at kunne gemme og dele din færdige avatar, skal du trykke på "Publish" og oprette dig som bruger, det er gratis. Når du har oprettet dig som bruger får du tilsendt en email med en aktiveringskode, som du skal klikke på. Herefter kan du logge dig ind på siden, og f.eks. embedde din avatar på din hjemmeside/blog (som her), eller sende den til dine venner pr. email.
Du kan lave og gemme alle de avatars du vil, og også ændre i dem senere, hvis du fortryder et eller andet. Du logger bare på siden igen med dit brgernavn og din kode, vælger den avatar du vil arbejde videre med og klikker på "Edit".
Idéer til undervisningsbrug:
- Lav en avatar og lad den fortælle om sig selv (Hvor bor den? Hvor gammel er den? Hvad kan den godt lide at lave? osv.)
- Brug avatars til at fortælle om noget I arbejder med i undervisningen. Har I f.eks. lavet mikrofon-interviews om et emne kan I uploade et af svarene i mp3-format og lade en avatar "sige" svaret.
- I kan også eksperimentere med at uploade et lille stykke musik med sang på, så det bliver til en slags mini-musikvideoer.
Etiketter:
Animation,
Billedkunst,
Multimedier,
Musik,
online-værktøjer
09 oktober 2010
Asterisk - saml stjerner og kometer
Onlinespillet Asterisk (fra spilsiden Big fish Games) handler om god timing, overblik og tålmodighed. Klik på en af de geometriske former (undtagen de røde stjerner) og en hvid ramme vokser frem omkring figuren. For hvert klik vokser rammen en lille smule, og jo længere du holder musetasten nede, jo større bliver rammen, indtil en vis grænse. Du får point ved at de røde stjerner og kometer fanges i rammerne. Men..., de hvide rammer må ikke ramme hinanden, så starter banen forfra. Et tip: Sommetider kan det bedst betale sig at lade en komet fare forbi, og vente på en anden komet med en anden kurs.
Lykkes det at fjerne alle røde stjerner og kometer i en bane går man videre til næste level.
Prøv spillet her.
Etiketter:
Læringsspil
06 oktober 2010
Skolestuens tabel-quizzer

Så er der "rugbrøds"-træning!!
Har lavet en lille quiz til hver af de små tabeller (fra 2- til 10-tabellen) - brug endelig løs!
I finder quizzerne her.
Etiketter:
Læringsspil,
Matematik,
Skolestuens uv-materialer
Inspiration til arbejdet med animation
Klik lige på billedet her
for at se animationsfilmen
"Love and theft".
På et af mine computerhold arbejder eleverne med animation for tiden, og jeg glæder mig allerede til at vise holdet den fantastiske animationsfilm
"Love and theft", som er lavet af Andreas Hykade.
Filmen er et utroligt inspirerende eksempel på hvordan musik og billeder kan spille sammen... ja, nærmest smeltes sammen..., især når man er rigtig, rigtig dygtig til det "knold"!
For nogle uger siden arbejdede vi med at lave samplet musik (egne beats) med online-musikværktøjet "Myna - audio Editor", som er en del af den gratis multimediepakke Aviary jeg tidligere har fortalt jer om her.
For nogle uger siden arbejdede vi med at lave samplet musik (egne beats) med online-musikværktøjet "Myna - audio Editor", som er en del af den gratis multimediepakke Aviary jeg tidligere har fortalt jer om her.
Næste skridt bliver nu at lave små animationsfilm i Moviemaker med selvproduceret musik til.
Spændende, spændende!!
Etiketter:
Animation,
Billedkunst,
Film/Foto,
Multimedier,
Musik
05 oktober 2010
Quiz - Antonymer - Hvad er det modsatte af...?

Jeg har lavet en bette quiz om antonymer (ord med modsat betydning) til danskundervisningen. Klik på billedet for at komme til quizzen - eller klik her - og klik derefter på den orange "play"-pil når spilsiden åbnes.
Etiketter:
Andetsprogsundervisning,
Dansk,
Læringsspil,
Skolestuens uv-materialer
03 oktober 2010
Brug for lektiehjælp? Prøv Træneren!
Skulle det være lidt hjælp til lektierne?
Undervisningsministeriet har i samarbejde med UNI-C udviklet et rigtig fint website kaldet "Træneren", hvor eleverne online kan repetere viden og træne deres færdigheder indenfor fagene: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, biologi, historie, geografi, samfundsfag, natur/teknik og fysik/kemi.
Her er mange forskellige typer opgaver til alle klassetrin - besøg siden her.
Lav jeres egne quizzer

På sitet PurposeGames kan I gratis lave jeres egne online-quizzer. Det kræver blot at man opretter sig som bruger.
Som eksempel har jeg lavet quizzen "Hvad hedder Danmarks ministre, årgang 2010?" - Klik på billedet for at prøve quizzen, eller klik her. (Tryk på den orange "play"-pil når spilsiden åbnes).
Man kan vælge imellem to quiz-typer: Quiz med hotspots eller Quiz med multiple choice.
Sådan lavede jeg ovenstående quiz:
- Først samlede jeg alle ministerbillederne og satte dem op på en blå baggrund. (Jeg brugte programmet Notebook 10, men kunne ligeså godt have lavet det i Word, Powerpoint, Publisher eller lign.)
- Så indsatte jeg ministertitlerne som tekstbokse under billederne.
- Herefter tog jeg et skærmprint (jeg brugte programmet MWSnap for at undgå at skulle skære det overflødige fra bagefter - læs mere om MWSnap her) - og gemte skærmprintet som en .JPG-fil. (OBS! Sørg for at der er lidt fri luft i billedet foroven, for her vil quiz-byggeren indsætte quizzenz titel og et felt til quiz-spørgsmålene)
- Jeg uploadede nu billedet på sitet PurposeGames, efter at have oprettet mig som bruger og valgt "Create" og quiztype.
- I quiz-byggeren indsatte jeg et hotspot (blå prik) med tilhørende tekst (navn på minister) på hvert ansigt - Husk at trykke på SAVE!
- Sæt flueben i "Make public" hvis du ønsker at andre skal kunne finde din quiz på nettet. Undlad fluebenet, hvis quizzen kun skal være tilgængelig for dig selv og dem du vælger at give eller maile et link til.
- Tryk på "Publish" og du har lavet din quiz!
Brugerfladen i quiz-byggeren er på engelsk (men kan godt skrive 'æ', 'ø' og 'å'); meget nem at gå til med lidt lærerhjælp i starten og når du har indsat dine hotspots med tekst indsætter quiz-byggeren et felt øverst til højre, hvor spørgsmålene stilles og dine rigtige/forkerte svar og din samlede svartid gøres op. Quizbyggeren kan bruges i alle fag af elever fra mellemtrinnet og opefter.
At bygge sin egen quiz om et nyt eller indlært stof er ikke bare en sjov måde at repetere og dele viden på, men også en mulighed for at øve sig i at præsentere og formidle et stof med et læsevenligt layout og relevante billeder.
Etiketter:
Læringsspil,
online-værktøjer,
Samfundsfag,
Skolestuens uv-materialer
Abonner på:
Opslag (Atom)












