Faner

30 september 2010

Lav jeres egne byttekort


Klik på billederne for at se en forstørret version.
På websitet Big Huge Labs kan man, blandt mange andre sjove og gratis aktiviteter, finde et online-værktøj man kan lave sine helt egne byttekort med. Man oplader sit billede (f.eks. skannede tegninger, som i ovenstående eksempler), herefter skriver man figurens navn, en evt. undertitel, og en beskrivelse af personens karakteregenskaber og evner. Herudover er det muligt at indsætte op til 7 forskellige ikoner på hvert kort, samt at skifte baggrundsmønstre- og farver.
Spillets regler, ikonernes betydning og hvad der skal stå på kortene bestemmer I selv, og kun fantasien sætter derfor grænser for hvordan kortene kan bruges. Kortene kan selvfølgelig også bare bruges som flotte samlekort, eller måske som præmier i forskellige spil og konkurrencer.
De færdige kort kan rettes til man er tilfreds med resultatet og derefter gemmes direkte på computeren (som .JPG-filer), printes ud og evt. lamineres, overføres til Facebook eller Flickr eller sendes pr. e-mail.
I finder værktøjet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar