Faner

25 september 2010

Prøv Urtak - et spændende poll-værktøj


Kender I det når man skal besvare et spørgeskema og undrer sig over de spørgsmål der stilles? Jeg synes ofte jeg sidder og tænker "Det var da egentlig mere interessant at vide om..." eller "Mærkelig måde at formulere dét spørgsmål på..., de sku' da hellere ha' skrevet..."
Websitet "Urtak" har udviklet et rigtig spændende onlineværktøj, som kan bruges til at lave en anderledes form for brugerundersøgelser med. Et værktøj, som efter min mening, kan være ret genialt at inddrage i sin undervisning, idet man her nemlig ikke kun skal besvare en masse spørgsmål, men får også mulighed for selv at stille nye (eller omformulerede) spørgsmål. På den måde kan man altså selv være med til at påvirke hvilke spørgsmål man personligt finder det relevant eller interessant at få belyst i undersøgelsen af et bestemt emne.
Prøv Urtak i undervisningen:
Skal I f.eks. arbejde med emnet "Sundhed" og vil I gerne "tage temperaturen" på klassens forhold til sunde/usunde vaner, kan du starte med at præsentere eleverne for en "urtak" du har lavet med spørgsmål om sundhed. Herefter kan du så lade eleverne besvare dine spørgsmål og opfordre dem til at formulere/tilføje de spørgsmål, som de mener kan være med til at tegne et realistisk billede af klassens sunde og usunde vaner.
Vil I se hvordan en Urtak ser ud og prøve det selv, kan I klikke på eksemplet her: Sundhedstermometeret

Prøv at besvare spørgsmålene og stil selv nogle flere, så ser I hurtigt hvordan det fungerer.
For at stille nye spørgsmål, klikker man bare på det lille faneblad "Ask" i venstre side af skærmen.
Vil du selv prøve at starte en Urtak?
For at oprette en Urtak-undersøgelse skal du registrere dig som bruger af sitet - det er gratis. Du finder værktøjet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar