Faner

07 august 2010

Byg dig selv som vilddyr



Næste gang I har computertid med jeres elever i indskolingen sku' I ta' at præsentere dem for siden "Build your wild self". Siden er virkelig et besøg værd, ikke alene pga. sit lækre layout, men også fordi den i dén grad kan sætte fantasien i gang. Online-værktøjet giver nemlig eleverne mulighed for at "bygge" sig selv, først som man ser ud i virkeligheden og dernæst som man kunne se ud... hvis nu man var et vildt dyr... eller et meget skørt dyr!
  • Det er en god idé at starte med at lade eleverne bygge en kopi af sig selv - så naturtro, som muligt - ved at starte med de turkise knapper (som indeholder hhv. kroppe, hår, øjne, munde og tøj).
  • Hvis I ønsker før-og-nu-billeder er det nu I skal tage et print-screen!
  • Lad derefter eleverne boltre sig i de grønne knapper (som indeholder alle dyredelene).
  • Herefter vælges en baggrund på den blå knap.
  • Der er også en "Prøv lykken"- knap ("Random") og en "Start over"-knap.
  • Tryk på den røde knap, når billedet er færdigt og billedet kommer frem i stort format, hvor baggrunden ses bedre. Herfra kan man vælge at sende billedet pr. mail, printe det ud eller at evt. gemme det som baggrundsbillede ("Wallpaper") til sit computerskrivebord.
  • Aktiviteten kan evt. følges op med at lade eleverne klippe deres figurer ud og indsætte dem på baggrunde de selv har malet/tegnet. Og de kan skrive historier til deres billeder.

Klik på billedet herunder, hvis I vil have en side I kan printe ud til eleverne, hvor de engelske ord på knapperne står på dansk.

Find "Build your wild self her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar