Denne lille blomsterfilm er en såkaldt "animeret gif", dvs. en serie af stillbilleder (her tegninger) sat sammen til en lille film-sekvens, a la tegnefilm. En "animeret gif" kan, ligesom andre billeder, indsættes f.eks. i PowerPointpræsentationer, på Smartboardet eller på en hjemmeside/blog som her. Animerede gifs kan hjælpe til med at gøre en ellers død præsentation lidt mere interessant at se på, .... især hvis de er relevante i forhold til indholdet,....men! Begrænsningens kunst er, som bekendt, svær.... og bruger man flere animerede gifs i samme skærmbillede, kan resultatet blive uroligt og stressende at se på.
Den er lavet ved hjælp af 3 programmer:
- Tegningerne er tegnet med tegneværktøjet i Notebook, som er det software (program), der følger med et Smartboard.
Notebook-programmet kan downloades gratis her - og med det installeret på din computer kan du forberede Smartboard-materialer til din undervisning hjemmefra. - MWSnap (et såkaldt "Screencapture"-program, som bruges til at "fotografere" et udsnit af skærmbilledet, i dette tilfælde de 10 tegninger, som filmen består af).
- læs mere om MWSnap her. - Picasion - et gratis onlineværktøj, hvor du nemt henter dine billeder ind fra computeren og får dem sat sammen til en lille film-sekvens...eller, som det hedder på "fint": en animeret gif. Du finder programmet her.
Download en udførlig vejledning (med billed-støtte) til hele projektet, her.
Målgruppe: Små film, som denne vil jeg mene at man kan lave med 4.-5.-klasserne og opefter.
Eva - din blog er simpelthen en guldgrube for lærere, så jeg anbefaler den til højre og venstre både til nye og gamle lærere og andet godtfolk. Bliv bare ved med alle de gode ting du deler ud af. Jeg hopper med hver gang, selvom jeg har nu har en anden løbebane. Både her og på "Grovsorteret"...suger jeg til mig og jeg er vild med dine blogs. Håber også, at andre vil gi' dig lidt back up med en kommentar en gang imellem. Det fortjener du.....
SvarSletHelt enig...
SvarSlet