Faner

02 juli 2010


Create your word widget and more at Blixy.com!

"ZOOM WORDS" er et nemt og gratis online-ord-værktøj, som kan bruges i både Dansk- og Engelsk-undervisningen. Værktøjet animerer en indtastet liste af ord, så de kommer svævende imod én.

OBS! Det færdige værk kan kun gemmes i form af en HTML-kode (dvs. en kode i programmeringssprog), som så kan kopieres og lægges på en webside eller i en blog, som i eksemplet herover. Den opmærksomme vil sikkert allerede have opdaget at jeg har lavet en ordliste med udsagnsord. Dog er der tre forkerte ord imellem! Lad eleverne finde de tre ord, som ikke er udsagnsord.
MINUS: Værktøjet kender desværre ikke bogstaverne 'æ', 'ø' og 'å'!


Andre idéer til undervisningsbrug:
  • Lad eleverne lave egne Zoomwords med: ord der rimer på noget bestemt; ord i flertal; ord i datid; synonymer, antonymer; ord fra udvalgte kategorier (f.eks. møbler, frugt, lande eller andet).
    Du kan lave opgave-oplæg som: "Skriv de ord der beskriver dig bedst", "Kan man skrive et flyvende digt?" "Hvad er dine yndlingsord?"
  • Lav Zoomwords med få og korte ord (3-5 ord) til begynder-læsetræningen.
  • Lav "Find fejl"-øvelser.
  • Ord-konkurrence: Lav en Zoomword af en ordliste med mange ord - Lad eleverne kigge på den i nogle minutter. Luk for billedet og bed eleverne (helst som gruppearbejde) skrive alle de ord de kan huske. Den gruppe der tilsammen har husket flest ord vinder.
  • Lad eleverne skiftes til at skrive ord ind i ordlisten ud fra de associationer de andres ord vækker... eller ud fra ord/spørgsmål du selv smider på banen undervejs. (Denne aktivitet virker nok bedst hvis klassen har elektronisk tavle).

Sådan bruger du ZOOMWORD:

  1. Man vælger først baggrundsfarve og tekstfarve.

  2. Så skriver man sine ord, et ad gangen (skriv ordet, tryk på "Add"-knappen - skriv næste ord, tryk på "Add" osv.)

  3. Tryk på "Get code" hvis du vil gemme/kopiere din "Zoomword" som HTML-kode.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar