Faner

27 juli 2010

Storybird - mest til engelsklærerne....meeen... læs selv!





THE CAR-EATING ROBOT on Storybird

Jeg iler med at fortælle jer om "Storybird" - som efter min opfattelse er et intet mindre end genialt site. Her kan I nemlig finde et KÆMPE udbud af engelsksprogede, interaktive, Læs-let-billedbøger som ovenstående eksempel (klik på "open" og se/læs!)

Se flere bøger: Gå ind på Storybird > klik på fanen "Read" og bøgerne vælter frem > vælg en bog > Læs! > klik på pilene for at bladre i bøgerne.

Nogle af historierne er skrevet af professionelle forfattere (og kan både læses online eller købes i bogform). Andre bøger... (og her kommer det bedste!)... er skrevet af sitets læsere!! I Storybird kan du nemlig også oprette dig som bruger, gratis, og lave dine egne billedbøger i sidens indbyggede online-skriveværktøj. Her ser du et screendump af værktøjet i brug.



Som billedet viser er brugerfladen meget enkel og lettilgængelig - lavet mhp. at børn skal kunne bruge siden. En af flere prisværdige filosofier bag Storybird er nemlig at ALLE kan fortælle historier... og det skal være nemt og sjovt at lave en "rigtig" bog! Med værktøjet følger et rigt udvalg af flotte, professionelle illustrationer, lige til at hive ind og ud af arbejdsfladen og lade sig inspirere af. Layoutet er således delvist forudbestemt (og du kan f.eks. ikke uploade dine egne tegninger), men der er virkelig mange stilarter/illustratorer at vælge imellem.

En anden inspirerende kongstanke hos Storybird er at værktøjet skal kunne deles (collaborative writing). Derfor er det muligt (pr. email) at invitere en anden til at skrive med på sin historie, sådan at man på tur kan tilføje sider/billeder/handling til historien.

Med Storybird kan du altså lave dine egne læsebøger til engelskundervisningen og dine elever kan boltre sig i Storybirds E-bøger og lave deres egne historier.

Til dansklærerne: Du kan også bruge værktøjet til at lave bøger på dansk, men på nuværende tidspunkt er det desværre kun muligt at publicere engelsksprogede bøger, dvs. gøre dem offentligt tilgængelige i Storybirds bibliotek (og dermed mulige at overføre til f.eks. website eller blog). Men du kan stadig gemme dansksprogede bøger i dit private bibliotek og læse dem derfra. Du kan i øvrigt også sende andre et link til dine bøger pr. email.

PS: Jeg har kontaktet teamet bag Storybird, som var så venlige at sende mig dette link,som anviser et smuthul til publicering af ikke-engelsksprogede Storybird-historier. Desuden fortalte de mig at det i nærmeste fremtid bliver muligt at oprette "Class-accounts" hos Storybird (klik på billedet herunder for at læse om mulighederne):

Ingen kommentarer:

Send en kommentar