Kender du programmet Photostory fra Microsoft?
I Photostory kan eleverne samle still-fotos, skannede billeder/tegninger, lydoptagelser og musik til små "film" eller billedfortællinger, som i eksemplet her (se filmen).
Billederne kan forsynes med tekst (som kan formateres efter ønske). Brugerfladen er enkel og let at arbejde i og programmet fås i en dansk udgave. Færdige "film" gemmes på computeren som wmw.filer, der kan afspilles i Windows Media Player.
Jeg synes at Photostory er et godt alternativ til andre præsentations-værktøjer, som f.eks. PowerPoint, fordi det ikke kræver en masse forhåndsviden at bruge programmet. Alle kan være med her og for dem som ønsker det er der også smarte effekter at lege med. I film-eksemplet her har jeg dog kun hentet billederne ind i programmet, skrevet nogle tekster på de enkelte slides og gemt projektet.... for at vise hvor enkelt det kan gøres. Har man alle sine billeder gemt og liggende klar på computeren, tager det 5 minutter at lave en lille video som denne!
Du kan gratis downloade Photostory3 på Microsofts hjemmeside her.
Du finder desuden en rigtig god (dansk) vejledning her.
Du kan også downloade en dansk udgave af Photostory3 andre steder på nettet, f.eks. på "Malavida.com".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar